Drømmer du om at vækste din virksomhed med de nyeste digitale værktøjer uden at sprænge budgettet? AppSumo kan være svaret.
AppSumo er en guldgrube for små virksomheder, der søger at automatisere og forbedre deres operationer uden løbende omkostninger. En “lifetime deal” på AppSumo giver dig evig adgang til et software-værktøj mod en engangsbetaling. Er det for godt til at være sandt?
I nogle tilfælde, ja – i nogle tilfælde, nej.
I denne artikel vil vi se på hvad AppSumo tilbyder, fordele og ulemper ved deres lifetime deals, og personlige erfaringer med tjenesten.
Vi undersøger, hvilke typer af software der kan være en gamechanger for din virksomhed, og afdækker de digitale værktøjers betydning i moderne forretninger.
Prøv AppSumo
Hvad er en lifetime deal?
En lifetime deal (ofte forkortet LTD) er et attraktivt tilbud, der revolutionerer måden, små virksomheder og startups anskaffer og bruger software på.
Traditionelt set har softwarelicenser været baseret på månedlige eller årlige abonnementer, men med en lifetime deal køber du én gang, og så er softwaren din for evigt, uden yderligere tilbagevendende omkostninger.
En LTD er næsten altid tidsbegrænset, dvs. du kan købe den i en vis periode og derefter må du betale fuld pris. Der er dog mange eksempler på, at deals kommer tilbage flere gange.
Med lifetime deal menes, at du har licens i hele produktets levetid for en engangsbetaling. Der er dog eksempler på at det kan gå galt – firmaer bliver købt og solgt, produkter bliver erstattet med andre osv., men i de fleste tilfælde går det godt.
AppSumo er kendt som en førende platform for lifetime deals, men der er mange andre, mindre spillere på markedet, fx https://saasmantra.com/, https://www.dealify.com/ mf.
Der er også software-firmaer der tilbyder lifetime deals på deres egen hjemmeside, helt uden om platformene. Det er typisk mere etablerede firmaer som fx Kadence WP og WP Manage Ninja.
Hvad er AppSumo?
AppSumo er klart den største markedsplads for digitale softwareprodukter. Siden sin grundlæggelse i 2010 af Noah Kagan, har AppSumo haft fokus på software til startups, mindre virksomheder og freelancere.
Platformen udbyder et kæmpe udvalg af produkter, herunder løsninger til SEO, CRM, kursusmaterialer, data & analyse, HR, e-handel, lovgivning, salg, sikkerhed, marketing, sociale medier, stockfoto, support, video, WordPress, design, indholdsproduktion og regnskab.
For at sige det som det er, er det langt fra alle produkter der er gode. Det er primært software i en ret tidlig fase der er til slag, så jeg vil anbefale at du kigger på reviews (tag dem med et gran salt), læs spørgsmålssektionen, og evt. laver en trial inden du betaler.
Dog har AppSumo altid 60 dages fuld returret, så hvis du føler for det så spring ud i det.
Med en brugerbase på over 1 million ‘Sumolings’, har AppSumo udviklet sig til en vital ressource, hvor virksomheder kan finde de gode værktøjer til at skalere og effektivisere.
Fordele og ulemper ved lifetime deals
Lifetime deals tiltrækker mange, især start-ups, freelancere og små virksomheder, ved at tilbyde livstidslicenser til softwareprodukter til engangsbeløb.
For software-firmaet er der den store fordel, at de får en masse eksponering og får feedback fra en ny stor brugergruppe. Der er et kæmpe community omkring lifetime deals, og der bliver diskuteret i diverse fora, produceret YouTube-videoer og en masse andet indhold når en LTD bliver lanceret.
De får selvfølgelig også en (potentielt stor) pose penge, selvom platformene tager et heftigt cut.
Ulempen er selvfølgelig at firmaet “til evig tid” skal bruge kræfter på support og evt. serverkraft på disse early adopters af en LTD.
For dig som køber, er der den åbenlyse fordel, at du slipper for månedlige betalinger, og kan bruge noget software som du måske ellers ikke ville have råd til, eller prioriteret.
Nogle gange udvikler disse softwareprodukter sig til fantastiske værktøjer som koster flere tusinde kroner om måneden at bruge, mens du har købt lifetime. Andre gange gør de ikke…
Ulempen er, at du til måske køber et produkt der ikke er helt klar til prime time, men med en forventning og forhåbning om at det bliver det.
Det sker også at firmaer bukker under, bliver solgt, eller de beslutter at “opgradere” til et nyt produkt som ikke er dækket af lifetime dealen.
Fordele | Ulemper |
---|---|
Økonomisk besparelse på lang sigt | Kvaliteten og pålideligheden kan variere |
Engangsbetaling for evig adgang | Ingen garanti for løbende opdateringer eller support |
Mulighed for at opdage og prøve nye værktøjer | Risiko for overflødiggørelse over tid |
Ofte inkluderet opdateringer og support | Mulighed for impulsindkøb af unødvendige værktøjer |
Kan øge effektiviteten med det rette værktøj | Specifik software måske ikke i overensstemmelse med lokale regler eller standarder |
60 dages fuld returret |
Personline erfaringer med AppSumo og Llifetime deals
Jeg har købt omkring 30 lifetime deals til dato, som har kostet fra $20 til $800. Nogle er købt direkte, men de fleste er købt på AppSumo.
Der er vel 5-10 stykker af dem som jeg bruger hver dag, eller næsten hver dag, fx:
- Kadence WP (WordPress tema og blocks)
- Oxygen Builder (WordPress page builder)
- FluentCRM (nyhedsbreve mv.)
- Shortpixel (billedoptimering til WordPress)
- Metabox (custom fields og post types til WordPress. Alternativ til ACF)
- Plutio (projektstyring, kontrakter, tidsregistrering mv.)
- Happyfiles (organisering af WordPress medierbibliotek)
- WPCodeBox (codesnippets i WordPress)
- Fluent Forms (formular plugin til WordPress)
Andre 10 som jeg bruger ved behov, fx:
- Frase.io (SEO-optimerede tekster)
- VistaCreate (online billed/video-editor – Canva alternativ)
- Berrycast (screen recorder)
- FuseBase (notater og vidensopsamling)
- HappyScribe (semi-automatisk underteksning af videoer)
- Jumpstory (stock billeder)
- FeedHive (SoMe indhold og planlægning)
- Fluent Booking (online bookingsystem til møder)
- Moxie (CRM mm.)
- Linguix (stave- og grammatikkontrol på engelsk)
- DMARC-report (e-mail sikkerhed og levering)
Endelig er der nogle stykker jeg meget sjældent eller aldrig bruger. Enten fordi jeg har fundet et bedre alternativ, eller fordi mine prioriteter har ændret sig.
Og så er der en del jeg fortryder at jeg IKKE købte mens tid var!
Hvilke typer af software er nyttige for små virksomheder?
For små virksomheder og freelancere, er der en kerne af softwaretyper, som kan transformere kaos til kontrol og ineffektivitet til produktivitet. Her er nogle af de mest essentielle typer software, som enhver lille virksomhed bør overveje, afhængig af branche:
- CRM-systemer (Customer Relationship Management): I hjertet af enhver virksomhed er kunden. CRM-systemer hjælper med at organisere, automatisere, og synkronisere alle aspekter af kundeinteraktioner, fra salg og marketing til kundeservice. De sikrer, at du ikke blot holder styr på dine kunders oplysninger, men også deres interaktioner med din virksomhed, hvilket muliggør mere personlige og effektive relationer.
- Projektstyringsværktøjer: Med deadlines, teammedlemmer og forskellige opgaver flyvende rundt, er det nemt at miste overblikket. Projektstyringsværktøjer giver en platform til at organisere projekter, tildele opgaver, spore fremskridt og samarbejde effektivt, hvilket sikrer, at projekter forbliver på sporet og inden for budget.
- Regnskabssoftware: Håndteringen af fakturaer, lønsedler, og øvrige bogføringsopgaver kan være en stor tidsrøver. Regnskabssoftware automatiserer mange af disse processer, reducerer risikoen for menneskelige fejl, og giver værdifuld indsigt i din virksomheds finansielle sundhed. Lige netop regnskabssoftware er dog ikke nødvendigvis en god idé at købe som lifetime deal.
- Marketing automation: At holde trit med e-mails, sociale medier, og andre marketingkanaler kan føles som et fuldtidsjob i sig selv. Marketing automation-værktøjer hjælper med at strømline disse processer, så du kan oprette og implementere kampagner, der automatisk tilpasser sig baseret på din målgruppes adfærd og præferencer.
- Hjemmesidebyggere og administrationsværktøjer: I dagens digitale tidsalder er en professionel hjemmeside ikke bare en luksus; det er en nødvendighed. Hjemmesidebyggere og administrationsværktøjer giver selv de mest teknisk udfordrede individer mulighed for at oprette og vedligeholde en tiltalende og funktionel online tilstedeværelse. Disse platforme tilbyder skabeloner, drag-and-drop interfaces, og integrationer med andre digitale værktøjer, hvilket gør det muligt at oprette en hjemmeside, der både repræsenterer din virksomheds brand og appellerer til din målgruppe.
- Kommunikationsværktøjer: Effektiv kommunikation er nøglen til enhver succesfuld virksomhed. Værktøjer, der faciliterer både intern og ekstern kommunikation, kan hjælpe med at sikre, at holdet forbliver synkroniseret og at kundernes forespørgsler håndteres prompte.
Mange af overstående værktøjer kan man købe på AppSumo ind imellem. Der kommer løbende nye til, og andre forsvinder. Så hold øjnene åbne og husk at der altid er 60 dages returret.
Software du IKKE skal købe som lifetime deal
Mens jagten på de bedste deals og besparelser er en ædel bestræbelse for enhver lille virksomhed, er der visse typer software, hvor Lifetime deals måske ikke er sagen.
Her er nogle områder, hvor jeg ikke vil anbefale en LTD:
- Webhosting: På papiret lyder et livstidstilbud på webhosting som den ultimative besparelse. Men her er hagen: teknologien og dine hostingbehov udvikler sig løbende. Det, der fungerer nu, kan hurtigt blive forældet, eller endnu værre, din udbyder af livstidshosting kan gå ned med flaget, og efterlade dig og din hjemmeside i stikken. Det er ikke bæredygtigt for udbyderen.
- E-mail-hosting: Lignende med webhosting, afhænger kvaliteten af din e-mail-service af pålidelighed og opdateringer, som en livstidsaftale måske ikke kan garantere på lang sigt. Sikkerhed, lagringskapacitet og kundesupport er afgørende aspekter af e-mail-hosting, som kan kompromitteres under fastfrosne aftaler, hvor motivationen for udbyderen til at opdatere og forbedre tjenesten falder.
- Regnskabssoftware: Dette er et særligt følsomt område for virksomheder i Danmark. Danske regler og standarder for bogføring og regnskab ændrer sig løbende, og softwaren skal opdateres for at overholde disse ændringer. Et livstidstilbud kan virke tiltalende fra et finansielt perspektiv, men risikoen ved at anvende forældet software, som ikke overholder gældende lovgivning, er simpelthen for høj. Den løbende support og sikkerheden i at vide, at din regnskabssoftware altid er opdateret med de seneste regler, er umagen værd.
Konklusion
Når du står overfor fristelsen af et AppSumo lifetime deal, er det vigtigt at træde et skridt tilbage og overveje både de umiddelbare og langsigtede konsekvenser for din virksomhed.
Selvom besparelserne ved første øjekast kan synes uimodståelige, er det afgørende at huske, at ikke alle softwaretyper egner sig til “køb for livet”-modellen. Værktøjer som webhosting, e-mail-hosting, og regnskabssoftware, især i lande med særlige regler som Danmark, kræver løbende opdateringer og tilpasninger, som en engangsbetaling muligvis ikke dækker over tid.
Det betyder dog ikke, at AppSumo deals ikke har deres plads. De kan tilbyde enestående værdi, især for startende virksomheder eller enkeltpersoner på stramt budget, der søger at udvide deres værktøjskasse med innovative løsninger.
Så før du trykker “køb” på den næste tillokkende lifetime deal, tag et øjeblik til at overveje, om dette værktøj virkelig passer ind i din virksomheds langsigtede strategi og behov.
Ved at vælge klogt kan AppSumo deals dog være en fantastisk måde at booste din virksomheds digitale arsenal på.