WordPress hjælp: Løs de mest almindelige problemer selv

Af Kevin Christensen
Sidst opdateret: 26. november 2024

Jeg har efterhånden brugt WordPress i 15 år, og hvis der er én ting, jeg har lært, så er det at alle kommer til at lave fejl på et tidspunkt. Det er faktisk ret befriende at vide!

Du kender det måske? Du sidder der med din WordPress-side, som har kørt perfekt i månedsvis, og pludselig – BAM! – den hvide screen of death. Eller endnu værre: Du er ved at vise noget vigtigt frem for en kunde, og hele lortet går ned. Been there, done that!

Faktisk kører over 40% af alle websites i verden på WordPress. Det er ret vildt at tænke på, ikke? Det betyder også, at der er rigtig mange derude, der har lavet præcis de samme fejl som dig og mig. Og det bedste ved det? Der findes en løsning på (næsten) alle WordPress-problemer.

Inden du går i gang

Før du kaster dig ud i fejlfinding, så husk:

  • Tag altid backup først! (Jeg har selv lært det på den hårde måde)
  • Noter hvad du ændrer, så du kan rulle tilbage
  • Start med det mest åbenlyse – det er ofte der, fejlen ligger

Hvis du er ny til WordPress og dets grundprincipper, så frygt ikke. Her er de mest almindelige problemer og deres løsninger.

Grundlæggende fejl

Hvid skærm (White screen of death)

Problem: Siden viser kun en hvid skærm uden fejlmeddelelse

Løsning:

  • Deaktiver alle plugins (via FTP hvis nødvendigt)
  • Skift til standardtema
  • Ryd browser- og servercache
  • Øg PHP memory limit i wp-config.php
    • Åben wp-config.php med din hosts file manager
    • Se efter denne linje: /* That’s all, stop editing! Happy blogging. */
    • Tilføj denne linje OVER den foregående: define(‘WP_MEMORY_LIMIT’,’1536M’);
    • Gem

Database forbindelsesfejl

Problem: “Error establishing database connection”

Løsning:

  • Tjek database credentials i wp-config.php
  • Tjek at databasen kører
  • Kontakt hosting hvis problemet fortsætter

Login-problemer

Problem: Kan ikke logge ind i WordPress eller siden bliver ved med at refreshe

Løsning:

  • Ryd browser-cookies
  • Tjek site URL i wp-config.php
  • Nulstil password via phpMyAdmin hvis nødvendigt

Vedligeholdelsestilstand hænger

Problem: “Briefly unavailable for scheduled maintenance”

Løsning:

Media upload fejl

Problem: Kan ikke uploade billeder/filer

Løsning:

  • Tjek mappe-rettigheder for public_html -> wp-content -> uploads (skal være 755)
  • Kontroller PHP upload limits. I WordPress gå til Værktøjer -> Website Health -> Info -> Server
  • Verificer at du har nok diskplads hos din webhost.
uploads folder permissions

Indhold opdateres ikke

Problem: Ændringer vises ikke på sitet

Løsning:

  • Ryd cache (browser og server)
  • Deaktiver caching plugin midlertidigt
  • Vent 5-10 minutter og prøv igen

WordPress sender ikke mails

Problem: Kontaktformularer virker ikke, password reset mails kommer ikke frem, eller WordPress sender generelt ikke mails.

Løsning:

Pro tip: Hvis du har en webshop, er dette endnu vigtigere – du vil jo gerne have, at dine kunder får deres ordrebekræftelser!

Performance problemer

Din hjemmeside er langsom

Det er nok det mest almindelige problem, jeg hører fra mine elever. Her er hvad du skal kigge efter:

Typiske årsager:

Sådan fixer du det:

  1. Start med at måle din hastighed (brug PageSpeed Insights)
  2. Optimer billeder (jeg bruger ShortPixel)
  3. Implementer caching
  4. Hvis intet hjælper, overvej bedre hosting

Hukommelsesproblemer

Typiske symptomer:

  • Fejl om “memory exhausted”
  • Siden crasher ved upload
  • Admin-panel er langsomt

Løsninger:

  1. Øg PHP memory limit
  2. Optimer database (FlyingPress er din ven)
  3. Ryd op i gamle revisioner
  4. Fjern ubrugte plugins og themes

Sikkerhed og SSL

SSL-certifikat bøvl

Typiske problemer:

  • Blandet indhold (mixed content) http:// og https://
  • Manglende hængelås i browser
  • Certifikat-advarsler

Sådan kommer du videre:

  1. Tjek https://www.whynopadlock.com/
  2. Opdater alle interne links til HTTPS
  3. Tjek eksterne ressourcer
  4. Ryd cache

Sikkerhedsindstillinger

Efter 15 år med WordPress har jeg lært ét: Sikkerhed er ikke noget, man fikser én gang og så glemmer alt om.

Basis sikkerhedstiltag:

Nyttige ressourcer

Værktøjer jeg ikke kan leve uden

  1. Fejlfindings-værktøjer:
    • Query Monitor (guld værd ved database-problemer!)
    • Health Check & Troubleshooting
    • Chrome DevTools (lær det, seriøst). I Chrome: Vis -> Udvikler -> Udviklerværktøjer
  2. Backup-løsninger:
    • BackWPup (min personlige favorit)
    • BackupBuddy
    • Din hosting’s backup (brug begge dele!)
  3. Performance-værktøjer:
    • Google PageSpeed Insights (jeg starter altid her)
    • Pingdom Tools
    • WebPageTest

Support-muligheder

  1. Gratis ressourcer:
  2. Betalte muligheder:
    • Tema/plugin premium support
    • WordPress konsulenter, fx mig 🙂
    • Hosting support
    • Freelance udviklere

Konklusion

Efter 15 års erfaring med WordPress kan jeg garantere dig én ting: Alle laver fejl, og det er helt okay! Det vigtigste er at lære af dem og have en solid plan for, hvordan du håndterer dem.

Husk:

  • Start altid med backup
  • Tag ét problem ad gangen
  • Dokumentér dine løsninger
Af Kevin Christensen
Ejer og tovholder hos Yardbird, hvor vi laver video, foto og digital kommunikation.

Læs også

Du kunne måske også være interesseret i:

Vil du vide mere?

Du er mere end velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Kontakt os nu
crosschevron-down